Blixen Klubs interessegrupper er et netværk dannet på basis af medlemmernes interesser. Du kan, som medlem af Blixen Klub, melde dig til en eller flere interessegrupper og få ny inspiration og netværk. Der kan dannes flere interessegrupper. Hver gruppe vælger en tovholder, som har ansvaret for at holde sammen på gruppen og stå for kommunikationen internt i gruppen. Mødesteder og frekvens for møder aftales i gruppen.
Det er vigtigt at understrege, at disse grupper er selvstændige grupper, som drives af gruppemedlemmerne selv.
Såfremt du har lyst til at melde dig ind i en eller flere interessegrupper, skal du kontakte tovholderen for gruppen, som vil sørge for, at du kommer på deltagerlisten og kan fortælle dig om de kommende aktiviteter og møder. Har du selv lyst til at starte en undergruppe for Blixen Klubs medlemmer, så tal med en fra bestyrelsen ved næste Blixen Klub møde.
Blixen Klub Allerød - 1's interessegrupper fik deres begyndelse ved første møde i 2022. Der er flere grupper på vej, og grupperne er endnu ikke færdigetablerede. Derfor mangler der information om tovholdere og deres kontaktoplysninger. Kontakt Berit på
[email protected], hvis du har oplysninger vedrørende en interessegruppe.