Bjørli Lehrmann: Sex i dyreriget
Biolog og naturvejleder Bjørli Lehrmann vil tage os med på rundtur i naturens sexliv. Foredraget er vildt, underholdende og overraskende.
Bjørli vil præsentere nogle forunderlige parringsritualer og sære kønsorganer, og frem for alt vil hun give gode biologiske forklaringer på, hvorfor kønslivet ofte er så vanskeligt.
Dyr i naturen står over for de samme problematikker, som vi mennesker kender alt for godt: Hvor finder man den bedste partner? Skal man lægge sig på lur? Eller gøre sig lækker ved at dufte… af giftgas? Eller tage en rask slåskamp? Og hvordan sikrer man, at man bliver udvalgt – er det med gaver, omsorg eller ved at vise sig? Man kan jo også bare spærre den udkårne inde som hos de stankelbenslignende mejere (Danmarks største edderkop). Og er man ikke tilfreds med en partner, kan lidt lir i hækken som hos jernspurven og blåmejsen give nye muligheder.
Bjørli er forfatter til bøgerne: ”Om dyrene i haven og deres interessante sexliv” og ”Naturens Sexliv”.